Bo har besøgt Verdo for at blive klogere på fjernvarme – og hvorfor det i mange tilfælde er den bedste og billigste løsning for både pengepung, bolig og klima.
I udsendelsen kan du også høre om den største fjernvarme-investering i Verdos historie: 130 millioner kroner til udbygning af fjernvarmen i Spentrup. Et besøg fuld af svar på, hvorfor fjernvarmen får en stadig større betydning i fremtidens energiforsyning.
Podcasten handler om:
- Hvorfor fjernvarme typisk er billigst i længden, helt lydløst og blandt de mest klimavenlige løsninger.
- At alternativer som varmepumper og jordvarme kan være gode – men ofte koster 2–3 gange mere og har større usikkerhed omkring drift og levetid.
- Hvordan fjernvarme forbedrer boligens energimærke, øger værdien og ofte giver kortere liggetid, når huset skal sælges.
- Hvad du skal vide om beslutningstid, betaling og hvornår varmen faktisk kan tændes i nye områder – nogle steder går der flere år, før hanerne kan åbnes.
- At vejene skal graves op under arbejdet – men at områderne bagefter får ny asfalt, hvor der er gravet.
Medvirkende
Bo Ørris, der taler med Peter Nissen, teamleder i Verdo, samt Martin Therkildsen, ingeniør hos Verdo. De fortæller om den store fjernvarmeplan for hele Randers Kommune, fremtidsudsigterne, udrulningen i nye områder – og hvor længe installationer som veksleranlæg typisk holder.
Hør podcast nedenfor:

